Olieskift

Olieskift på din bil
Når din bil får skiftet olie hos Auto Claus, kan du være sikker på, at oliefilter og olie bliver håndteret med omtanke.
Vi samarbejder med de bedste miljøaffaldsfirmaer i branchen for at sikre korrekt håndtering af spildolie, og er løbende under kvalitetskontrol.
Med to værksteder i Kolding, er vi altid lige i nærheden. Ring og få en tid til olieskift.
Hvornår skal bilen have skiftet olie?
Vi kan hjælpe dig med at finde ud af hvornår netop din bil har behov for at få skiftet olie.
Vi vurderer ud fra mærke, model, alder og dit kørselsmønster. Nogle biler følger faste intervaller, mens andre giver besked i displayet, når det er tid. Kører du mange korte ture, i bytrafik eller ofte med kold motor, kan bilen have behov for olieskift oftere.
Ring til os, så kan vi rådgive dig.
Hvorfor er olieskift vigtigt?
Olieskift er vigtigt, fordi motorolien smører motorens bevægelige dele og hjælper med at beskytte dem mod slid. Over tid bliver olien beskidt og mister noget af sin smøreevne. Hvis olien ikke bliver skiftet i tide, kan det belaste motoren og i værste fald føre til dyre motorskader.
Mangler min bil olie?
Der er flere faktorer du bør kende til. Du skal reagere hvis:
- Olielampen lyser
- Motoren lyder anderledes
- Bilen viser en advarsel i instrumentbrættet.
På mange biler kan oliestanden kontrolleres med oliepind eller via bilens display. Hvis du er i tvivl, bør du få oliestanden tjekket, så motoren ikke tager skade.
Kan jeg køre videre, hvis olielampen lyser?
Lyser den rødt: Du bør stoppe bilen hurtigst muligt og undgå at køre videre, da det kan være tegn på lavt olietryk.
Lyser den gult eller orange: Det kan ofte betyde, at oliestanden skal kontrolleres.
Ring altid til os hvis du er det mindste i tvivl om du kan køre videre.
Hvad er forskellen på olieskift og olieservice?
Et olieskift handler typisk om at skifte motorolie og oliefilter.
Et olieservice er en mere omfattende gennemgang, hvor vi også kontrollere 39 servicepunkter, væsker, filtre og bilens generelle stand.
Se mere på vores side om olieservice for at se hvad det indebære.
Hvad sker der, hvis jeg venter for længe med olieskift?
Hvis du venter for længe, kan motorolien blive gammel, beskidt eller miste sin evne til at smøre motoren korrekt. Det øger slid på motorens dele og i værste fald føre til alvorlige motorskader. Regelmæssigt olieskift er derfor den bedste måde at passe på motoren og forlænge bilens levetid.